Få hjælp til dit boligkøb

Vi er særligt stærke i boligmarkedet i Helsingør, Gribskov og Fredensborg kommune. Som din helt lokale køberrådgiver har vi fingeren på pulsen og har en god dialog med ejendomsmæglerne i området. Vores service gælder dog hele landet.

 

Vi tilbyder professionel køberrådgivning

I forbindelse med et boligkøb har køber almindeligvis en rådgiver med på sidelinjen som repræsentant, så du sikrer dig, at alt er som det skal være. Herfra gennemgås købsaftalen, alle dokumenterne vedr. ejendommen og holder kontakten med sælgers ejendomsmægler i samarbejde også med din bank mv. Du tilbydes en helt uvildig rådgivning.

Vores fornemmeste opgave er, at du får et fyldestgørende indblik i ejendommen og kommer trygt igennem købet. Det gælder både dig, der skal købe bolig for første gang og dig, der har handlet ejendom før.

Vi tilbyder også udarbejdelse af fremtidsfuldmagter, samejeroverenskomster og testamenter, der er yderst relevant at få på plads, når man køber noget så stort som en ejendom. 

Brug vores erfaring og kontakt os for en indledende snak om dit boligkøb. 

 

Gratis straks gennemgang af købsaftalen

Er du fra sælgers ejendomsmægler blevet præsenteret for en købsaftale og er i tvivl, hvorvidt du kan skrive under eller ej, så kan du altid med os som din køberrådgiver, få en gratis straks gennemgang af købsaftalen.

 

Juridisk gennemgang

Vi laver en grundig gennemgang af købsaftalen med tilhørende bilag og rådgiver dig i forhold til den konkrete bolighandel. Når man taler om “rådgiverforbeholdet” i købsaftalen, så er det den juridiske gennemgang, der dækker over dette forbehold.

Vi giver dig et fyldestgørende indblik i ejendommen, udarbejder en godkendelsesskrivelse, står for kontakten til sælgers ejendomsmægler gennem hele forløbet og koordinerer samtidig med bankerne.

Denne ydelse tager vi 8500 kr. for inkl. moms.

 

Besigtigelse af ejendommen

Få et professionelt og uvildigt blik på ejendommen. Vi besigtiger ejendommen sammen, og du kan trække på vores mangeårige erfaring. Vi tager en snak om pris, stand og kan evt. hjælpe dig med forhandling – Forhør nærmere.

Besigtigelse af ejendom kr. 2.500 inkl. moms – Ligger ejendommen udenfor Helsingør kommune kommer der et tillæg for kørsel. Du kan frit til- og fravælge denne ydelse.

 

Berigtigelse eller kontrol af handlens berigtigelse

Berigtigelsen dækker over skødeudarbejdelse, udfærdigelsen af refusionsopgørelsen samt koordinering af købesummens frigivelse.

Er det aftalt, at det er dig som køber, der skal stå for denne del af handlen, så udfører vi dette arbejde. Såfremt det er aftalt, at sælger står for denne del af berigtigelsen, så kontrollerer vi, at skødet og refusionsopgørelsen udarbejdes korrekt, købesummen frigives retmæssigt og at fristerne overholdes. 

Denne ydelse tager vi 4000 kr. for inkl. moms - Tinglysningsafgifterne til staten betales herudover.

 

Fremtidsfuldmagt

Fremtidsfuldmagter er for alle og er fornuftige at lave i forbindelse med køb af fast ejendom. Med en fremtidsfuldmagt kan du selv bestemme, hvem der skal tage sig af dine økonomiske og personlige forhold, hvis du på et tidspunkt bliver ude af stand til selv at gøre det. Sygdom, mental svækkelse eller lignende kan opstå for alle, når man mindst venter det. Derfor er fremtidsfuldmagter relevante for de fleste og ikke kun for seniorer, der ønsker at sikre sig grundet alderdom.

Denne ydelse tager vi 1500 kr. for inkl. moms - Herudover kommer retsafgift til notaren 300 kr pr. fremtidsfuldmagt (2026)

Rabat ved udarbejdelse af 2 fremtidsfuldmagter, samlet pris for 2 stk. 2750 kr. inkl. moms.

Udarbejdes via DE Juridisk Service, som del af vores medlemskab hos Dansk Ejendomsmæglerforening.

 

 

Samejeoverenskomst

Skal du købe en ejendom med din kæreste, et familiemedlem eller en ven, så er det en god idé at lave en samejeroverenskomst.

Når man laver en samejeoverenskomst indgår man en skriftlig aftale, der opridser, hvordan I hver især kan råde over den fælles bolig og hvordan eventuelle konflikter skal håndteres. Det giver parterne et ens sæt spilleregler og kan være med til at forbygge eventuelle fremtidige konflikter mellem parterne. I aftalen kan der også tages højde for, hvis den ene af jer har indskudt et større beløb i forbindelse med købet af ejendommen.

Denne ydelse tager vi 3500 kr. for inkl. moms 

Udarbejdes via DE Juridisk Service, som del af vores medlemskab hos Dansk Ejendomsmæglerforening.

 

Testamente 

En ejendomshandel er typisk en af de største køb, som vi gør os i livet. Derfor er det også relevant, at man i forbindelse med køb af fast ejendom gør sig tanker om, hvad der skal ske med ens arv, når man afgår ved døden. Det er relevant for alle, uanset alder, der ejer fast ejendom. Ved at oprette et testamente kan få indflydelse på, hvordan arven efter dig skal fordeles, når du dør.

Vi vil i alle tilfælde anbefale, at man laver et testamente, når man køber fast ejendom. Det er dog særligt vigtigt i tilfælde af, at du er ugift samlevende, har sammenbragte børn, eller har specielle ønsker til fordelingen.

Denne ydelse tager vi 5000 kr. for inkl. moms - Herudover kommer retsafgift til notaren 300 kr. (2026)

Udarbejdes via DE Juridisk Service, som del af vores medlemskab hos Dansk Ejendomsmæglerforening.

 

Lejekontrakt

Køber du eller har du allerede en ejendom, der skal udlejes, så kan vi hjælpe dig med udarbejdelsen af lejekontrakten. 

Det er f.eks. oplagt, hvis du skal lave et forældrekøb eller skal købe en ejendom som investering. 

Denne ydelse tager vi 3000 kr. for inkl. moms.  

 

Gode råd til forhandlingsprocessen

  • Sørg for, at der er styr på din finansielle situation og evt. få gennemgået ejendommen med egen sagkyndig inden forhandlingen opstartes
  • Undersøg også selv lign. ejendomme og sammenlign priser
  • Læg gerne på forhånd en forhandlingsstrategi med Thomas Jørgensen
  • Altid sørg for et rart forhandlingsmiljø med god stemning. Husk at mange parter skal blive enige i en ejendomshandel, kompromiser skal laves indimellem for at komme helt i mål
  • En forhandling kan handle om andet end blot pris, men også overtagelsesdag, evt. adgang før tid, løsøre mv.

Har du lyst til at høre mere om, hvordan vi kan hjælpe dig i forbindelse med køb af bolig, så start med en personlig snak om dit boligkøb - enten tlf. 70 26 60 00 eller send mail tj@70266000.dk, så finder vi den model, der passer dig.

Du sikres en tryg handel og ejendomsmæglerfirmaet Thomas Jørgensen er ansvarsforsikret, medlem af Dansk Ejendomsmæglerforening.

At købe bolig er noget man ofte gør et par gange i løbet af livet. Det er en stor beslutning og netop derfor, lægges vægt på , at alle kunder får en personlig handel, hvor der er tid til at stille spørgsmål.

Billede

Følg os på Instagram

Billede

Følg os på Facebook

Billede

Kontakt os

Køberrådgivning

Vi stiller skarpt på dit boligkøb og kan hjælpe dig godt i hus

Kontakt os for en gratis indledende snak om dit boligkøb

Billede

Få hjælp til dit boligkøb

Vi tilbyder en gratis vurdering af dit køb

Billede

Har du en ejendom, som du skal have solgt?

Se hvilke ejendomme vi pt. er på kig efter